Er mælk uden mælkeprodukter bedre for planeten?
De kulstofemissioner, der skabes af en mælk uden mælkeprodukter, er omkring tre gange lavere end dem, der forårsages af metanproducerende besætninger på mælkeproduktionsbedrifter. Hvilket er et stort grønt kryds til fordel for plantebaserede mælker, men så entydigt er det dog ikke.
Hvis vi bor i Storbritannien og vælger en mandelmælk, der er fremstillet af mandler, der er dyrket i Californien (som størstedelen af verdens mandler er), skal vi ikke kun tage hensyn til det kulstof, der udledes fra transporten over Atlanten, men også til vandforbruget.
Mandeltræer er meget tørstige og har brug for en ekstremt stor mængde vand for at vokse. Californien er kendt for at være tørkeramt, og derfor er vandforbruget kontroversielt. Inddragelsen af bier til bestøvning af mandeltræerne er også kontroversiel.
Det samme gælder for kokosnødder – kokosmælkens CO2-fodaftryk er stort på grund af transporten fra varmere himmelstrøg, og forholdene for landmændene er også i øjeblikket i søgelyset.
Langt de fleste plantebaserede mælker kommer i Tetra Paks, som er notorisk svære at genbruge, da de er lavet af blandede materialer – papir og plastik – men du kan kigge efter din lokale TerraCycle-indsamling.
Komælk leveres som regel i fuldt genanvendelige plastbeholdere, men som bekendt er engangsplast ikke godt for miljøet. At få leveret mælk betyder glasflasker, der kan bruges igen og igen, og mange mælkeleverancer tilbyder nu mælkefri alternativer.
På trods af disse faktorer er plantemælkens CO2-fodaftryk stadig ikke så stort som selv et lokalt baseret mejeri. Hvis du leder efter de plantebaserede mælker med det laveste CO2-fodaftryk, skal du vælge havre og ærter, så længe havren og ærterne er dyrket i landet. Den måske mest miljøvenlige plantebaserede mælk er havremælk, som laves hjemme med lokalt dyrket havre. Næst efter er havremælk med lokalt dyrket havre, som leveres i glasflasker af et mælkefirma i en elektrisk varevogn.
